Fire skøjtesøer er åbne i Slagelse Kommune

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 8 måneder siden.

Slagelse.News – Det kolde vejr betyder, at isen på fire af Slagelse Kommunes skøjtesøer er så tyk, at den kan bære.

Hvis du gerne vil ud at stå på skøjter, så er muligheden der nu. Det kolde vejr betyder, at Slagelse Kommune nu har åbnet fire ud af fem skøjtesøer. Det skriver kommunen i en nyhedsmeddelelse.

Skøjtebanen på Gl. Stadion er allerede åben

Det kolde vejr betyder, at isen på fire af kommunens skøjtesøer nu er så tyk, at den kan bære. Derfor har kommunen åbnet dem for skøjteløb i dag.

De fire søer er:

  • Lovsøen (Korsør)
  • Tårnborgsøen (Korsør)
  • Guldagergaard (Skælskør)
  • Svanesøen i Anlægget (Slagelse).

Derudover er skøjtebanen på Gl. Stadion allerede åben, mens den sidste skøjtesø, som er Smedegade i Slagelse, ikke åbner i år. Den er tømt for vand lige nu, fordi der skal etableres springvand

Hold øje med skiltene, og pas på coronaen

Alle er velkommen til at lufte skøjterne, men corona-restriktioner og -hensyn gælder stadig – også, når man står på skøjter. Det betyder, at det er de samme regler, der gælder på skøjtebanen, som alle andre steder:

  • Hold to meters afstand til dem, du ikke kender.
  • Hold dig til mennesker fra din egen sociale boble og husk forsamlingsforbuddet på maksimalt 5 mennesker.

Vis hensyn og giv plads til de andre på banen, og hvis du kan, så tag ud og skøjt på tidspunkter, hvor der ikke er så mange mennesker. Så undgår man, at folk stimler sammen.

Når kommunen fjerner skiltene, er søerne ikke sikre mere. Du kan løbende følge med i, hvilke skøjtebaner der 34 åbne og lukkede på nedenstående link.

Læs mere om: Skøjtesteder på slagelse.dk.

Her kan du også finde flere gode råd til at skøjte sikkert, og det vil også fremgå her, når skøjtesøerne er lukker igen.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Larisa Shpineva / iStock). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.