Fedladen og kronraget voldsmand i Vestsjællandscentret

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Slagelse.News – Politiet efterlyser vidner til et overfald i Vestsjællandscentret tirsdag aften omkring kl. 20.30, hvor en 16-årig blev skubbet og sparket.

Tirsdag aften omkring kl. 20.30 blev en 16-årig dreng overfaldet i Vestsjællandscentret af en ukendt gerningsmand.

»Han giver den 16-årige et skub i brystet og et knæ i maven, og da den 16-årige ligger ned, sparker han ham også over hånden,« fortæller vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kent Edvardsen til TV ØST.

Efter overfaldet tog den 16-årige på skadestuen for at blive tjekket, hvorpå han tog på politistationen for at anmelde overfaldet.

Gerningsmanden beskrives således:

  • Mand
  • Lys hud
  • Taler dansk
  • 25-45 år
  • 170-175 centimeter høj
  • Skaldet eller kronraget
  • Bar en cardigan over en hvid Hugo Boss T-shirt
  • Iført gummisko fra Adidas eller Nike.

Vidner kan kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4.


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.