Familie kom i skænderi flere gange

Artiklen er opdateret for 11 måneder siden.

Slagelse.News – Et familieskænderi i Slagelse førte til, at politiet blev tilkaldt igen og igen. Det endte med flere sigtelser for det ene og det andet mod en 25-årig mand.

På en adresse i Slagelse kom flere familiemedlemmer så meget på kant med hinanden hen over dagen, at politiet flere gange måtte tilkaldes. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den 25-årige mand havde en kniv i lommen

Anden gang, betjentene ankom til stedet, var en 25-årig mand så opfarende, at han blev anholdt kl. 12.18. Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og fordi han havde en kniv i lommen, blev han også sigtet for at overtræde knivloven. Det blev han så vred over, at politifolkene på stedet måtte lægge øre til nogle harske gloser. Manden blev derfor også sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.