En kvinde og en mand med sixpacks

Slagelse.News – En kvinde fra Dalmose og en mand fra udlandet gik ind i et supermarked i Slagelse, og da de var på vej ud, havde de to sixpacks og lidt ekstra.

Politiet fik fredag eftermiddag en anmeldelse fra et supermarked på Idagårdsvej i Slagelse om, at personalet tilbageholdt to kunder, der var gået gennem kassen uden at betale for forskellige varer. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

De blev afhørt med tolk i Slagelse

Der var tale om en 22-årig kvinde fra Dalmose og en 23-årig udenlandsk mand, og de blev anholdt kl. 18.00 og sigtet for butikstyveri. De havde stjålet to sixpacks med øl og nogle flasker øl og spiritus, og de blev begge taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt med tolk, inden de blev løsladt igen midt på aftenen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/7lzb