Bilist kørte rundt uden nummerplader med narko i bilen

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – En bilist havde taget sin nummerplade af og lagt den ind i bilen sammen med amfetamin og anabolske steroider.

Torsdag formiddag kl. 09.35 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der netop var ankommet en bil til en parkeringsplads i Langes Gård i Slagelse Midtby, og at bilen ikke havde nummerplader på.

Kort efter dukkede bilens ejermand op, men der var politiet kommet frem til stedet. Det var en 34-årig mand fra byen, og bilens ene nummerplade lå inde i bilen.

Sammen med nummerpladen fandt også 30 gram amfetamin og tre ampuller med anabolske steroider. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 34-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lov om forbud mod visse dopingmidler.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.