App tager kampen op imod madspild på restauranter

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Appen tager kampen op imod madspild på restauranter ved at sælge mad fra restauranter såsom Siang Jiang, Shangri La, Joci Sushi, Dalle Valle og Cafe Vivaldi i Slagelse By. Hotel Antvorskov samt Irma og Dagli’Brugsen i Slagelse By er også med. Den lækre mad, der ellers ville ryge i skraldespanden, sælges for ned til 20 kroner.

Med tiltag som Too Good To Go og nonprofitorganisationen “Stop Spild af Mad” er madspild begyndt at spille en større rolle hos forbrugeren. Tal viser, at op mod 50 procent af danskerne er mere bevidste om madspild nu, end de var for fem år siden.

Den danske succeshistorie med appen, Too Good To Go, redder overskudsmad fra at ryge i skraldespanden. Gennem de senere år har madspild fået mere plads i mediebilledet. Senest har den kendte kok, Anthony Bourdain, produceret “Wasted”, som omhandler madspild og konsekvenserne, og som kommer med flere eksempler på, hvordan madspild kan bekæmpes.

En af de mange brugere af Too Good To Go, Sara Strand, fortæller: “Jeg har desværre aldrig rigtigt set madspild som en problematik i forhold til miljøet, og kompost var et ord jeg aldrig havde stødt på.” Nu hjælper appen hende med at spare penge, og hun er blevet endnu mere kreativ med sin madlavning.

Det er mindre end 6 måneder siden, at Too Good To Go rundede 1 million solgte måltider, og den har allerede nået 2 millioner måltider i 6 lande, og der er solgt over 17.000 måltider alene i Slagelse By. På verdensplan svarer de solgte måltider til en reduceret CO2-udledning på 4000 tons.

Hent Too Good To Go til:

Foto: Too Good To Go International ApS

Too Good To Go
Too Good To Go

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *