Anmeldelse førte til omgående anholdelse

Artiklen er opdateret for 8 måneder siden.

Slagelse.News – To tyveknægte på Marievangsvej vandrede ud af terrassedøren, da politiet kom frem.

Kun fire minutter efter, at politiet havde modtaget en anmeldelse om indbrud, blev to indbrudstyve anholdt og lagt i håndjern på Marievangsvej i Slagelse. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Politiet kom frem få minutter efter

Et vidne anmeldte kl. 14.09, at to mænd var i færd med at bryde ind i et hus på Marievangsvej i Slagelse, og da politiet et øjeblik senere landede på stedet, kom to mænd ud af en terrassedør.

Der var smadret et par ruder i terrassedøren, og de to mænd havde en håndfuld smykker og to dolke med, som de havde stjålet. Det var to udenlandske mænd på 45 år, og de blev anholdt kl. 14.13 og sigtet for indbrud. Under afhøringen på politistationen i Slagelse erkendte de at være brudt ind i huset. De to anholdte fremstilles senere tirsdag i grundlovsforhør i retten.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/90bj