Anholdt efter tyveri af adskillige telefoner

Slagelse.News – En 27-årig udenlandsk mand stjal adskillige mobiltelefoner, og han forsøgte også at narre en taske fra en kvinde i Slagelse Midtby.

Mandag eftermiddag blev politiet kaldt til Slagelse Midtby, hvor en udenlandsk mand blev tilbageholdt af vidner, efter at han havde stjålet flere telefoner fra en restaurant. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Stjal telefoner og forsøgte sig som tasketyv

Det var en 27-årig udenlandsk mand, som var kommet ind i restauranten, og det var lykkedes ham at aflede medarbejdernes opmærksomhed, så han kunne slippe af sted med at stjæle flere telefoner fra stedet.

Den 27-årige smed telefonerne under noget beplantning på Rådhuspladsen og forsøgte kort efter at narre en taske fra en kvinde samme sted. Manden slap dog ikke afsted med sit forehavende, men vendte i stedet retur til restauranten, hvor han blev tilbageholdt.

Det viste sig, at han også havde stjålet en telefon fra en anden butik i Skovsøgade, og den dukkede op sammen med de øvrige. Den 27-årige blev anholdt kl. 14.36 og er sigtet for butikstyveri. Han er fortsat anholdt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/r6sx