38-årig ville smaske dørmanden

Slagelse.News – En mand på Gl. Torv i Slagelse fortalte politiet, hvad han ville gøre ved en dørmand, men så fortalte politiet, hvad de ville gøre ved manden.

Natten til søndag patruljerede et par betjente på Gl. Torv i Slagelse Midtby. Her traf de en 38-årig mand, der var noget voldsom i sin retorik. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Manden fik en sigtelse med hjem

En 38-årige mand sagde blandt andet til betjentene, at han ville “smaske” dørmanden (der stod i nærheden), så de skulle lige kigge væk. Men i stedet for blev den 38-årige udstyret med en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen og en snak om, hvordan man opfører sig.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/8hrp