23-årig overfaldet af mumlende mand

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – Da en 23-årig ikke forstod en mumlende fodgænger, fik han revet kasketten af og adskillige knytnæveslag i ansigtet.

Lørdag kl. 12.12 fik politiet en anmeldelse om, at en mand kort forinden umotiveret var blevet overfaldet i Bredahlsgade i Slagelse. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Virkede påvirket og mumlede uklare spørgsmål

Da en 23-årig mand gik i Bredahlsgade henvendte en anden mand sig til ham. Den anden mand virkede påvirket og mumlede nogle uklare spørgsmål, og da den 23-årige ikke kunne svare, gik han videre.

Nu fik den 23-årige revet sin kasket af, og den anden mand gav ham adskillige knytnæveslag i ansigtet. Det lykkedes heldigvis for den 23-årige at komme fri og tilkalde hjælp.

Politiet anholdt kl. 12.25 en 28-årig mand fra lokalområdet, der svarede til det signalement, som den 23-årige havde givet. Han blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen kl. 14.15.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.