21-årig dryssede hash ud af sit bukseben

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Læsetid: 1 min.

En hashpåvirket mand fra Slagelse kom til at drysse hash ud af sit bukseben, da han så politiet.

Mandag kl. 17.50 var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på patrulje på Pantholm i Slagelse Østby. Her fik betjentene øje på fire personer ved en indgang til Byskovcenteret.

Politibetjentene besluttede sig for at tjekke op på personkredsen. De opdagede, at det umiddelbart virker, som om to af personerne var lidt påvirket af stoffer.

Samtidig dryssede der en smule hash ud af buksebenet på den ene mand.

Der var tale om en 21-årig mand fra byen, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.


Arkivfoto: Rigspolitiet

Fortæl din mening:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.