Unge bil- og indbrudstyve fanget i Skælskør

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Skaelskor.News – Tre mindreårige bil- og indbrudstyve blev fanget af politiet natten til torsdag.

Politiet fik torsdag morgen fat på tre unge drenge, der er sat i forbindelse med et indbrud på Rådsmandsvej i Skælskør natten til torsdag. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

En 16-årig ung mand og to drenge på 14 år

Her havde de unge blandt andet fjernet nøglerne til en bil, som efterfølgende også blev stjålet.

Det drejer sig om en 16-årig dreng fra Skælskør, der blev anholdt kl. 07.10, samt to helt unge drenge på 14 år, som også er fra Skælskør.

Den 16-årige blev løsladt igen kl. 12.25, og de sociale myndigheder blev underrettet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.