Udlænding var for nærgående på Kobæk

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Skaelskor.News – En udenlandsk mand var et nummer for nærgående, da en kvinde var ude for at bade på Kobæk Strand.

Fredag morgen kl. 08.45 fik politiet en anmeldelse fra en kvinde om, at en ukendt mand havde fulgt efter hende ved morgenbadningen ved Kobæk Strand. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Rettede sin opmærksomhed mod en morgenløber

Den ukendte mand havde ikke talt til hende, men hun følte sig utryg, og da hun satte sig ind i sin bil, så hun, at manden rettede sin opmærksomhed mod en anden morgenløber, men hun løb hurtigt fra stedet.

På baggrund af kvindens oplysninger fandt politiet kort efter frem til en udenlandsk mand, som passede på signalementet, men som ikke havde legitimation med sig.

Han blev anholdt kl. 09.48, og hans identitet blev fastslået på politistationen i Slagelse. Der var tale om en 41-årig udenlandsk mand, som blev vejledt om at optræde på en anden måde over for andre, så han ikke virkede utryghedsskabende.

Den 41-årige blev løsladt igen kl. 11.35 og er ikke sigtet for noget.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.