Politibetjente dufter sig frem til friske cannabisplanter

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Et par betjente var ude at spadsere i foråret i går eftermiddags, men det var ikke forårsblomster, som de kunne dufte på deres tur hen ad Jernbanevej i Skælskør.

Sent i går eftermiddag kl. 17.21 kom et par betjente spadserende på Jernbanevej i Skælskør, og undervejs på deres patrulje passerede de en opgang. Her blev de mødt af en duft fra friske cannabisplanter.

Duften blev lokaliseret til en lejlighed i opgangen, og her fandt betjentene en del cannabisplanter samt noget hash. Desuden fandt de andre ting, der kunne tyde på, at der blev solgt euforiserende stoffer fra lejligheden i Skælskør.

To mænd fra byen på 25 og 28 år blev herefter sigtet for salg af euforiserende stoffer.


Arkivfoto: Rigspolitiet

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.