Artiklen er opdateret for 2 år siden.
Skaelskor.News – Politiet efterlyser en pistolrøver på cirka 18 år med sorte Adidas-joggingbukser og sort jakke med hætte, som forsøgte sig i ALDI i Skælskør i går aftes.
ALDI på Bakkenborgvej i Skælskør var udsat for et røveri i går kl. 19.25, da en maskeret mand kom ind i forretningen og truede kassemedarbejderen med en pistol. Det fremgår af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.
Røveren stak af i retning af Jernbanevej
Kassemedarbejderen nægtede alligevel at åbne for kasseapparatet, hvilket tilsyneladende fik røveren til at tage flugten. Han stak af i retning af Jernbanevej og beskrives som cirka 18 år og 170 cm høj. Han var iført sorte Adidas-joggingbukser og sort jakke med hætte. Politiet hører gerne fra borgere, der kan have oplysninger til sagen på telefon 1-1-4. (SC: 1900-76313-00006-22).
Øverst: ALDI på Bakkenborgvej i Skælskør. (Arkivfoto: Slagelse Media). DR/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.