Bevæbnet og narkopåvirket skælskørianer

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Skaelskor.News – Juleaftensdag lidt før kl. 07.00 kørte en bevæbnet og narkopåvirket mand rundt i Skælskør.

Juleaftensdag om morgenen kl. 06.45 bemærkede en patrulje en bil, der kom kørende på Norvejen i Skælskør.

Usikker kørsel tiltrak politiets opmærksomhed

Bilen blev ført noget usikkert, og da patruljen kontaktede føreren, viste det sig, at han virkede påvirket af euforiserende stoffer.

Herudover havde han intet kørekort, og i bilen fandt politiet desuden en ulovlig kniv og en pistol.

Han blev derfor anholdt kl. 06.50 og sigtet for at overtræde både knivloven, våbenloven, færdselsloven og lov om euforiserende stoffer.

Han blev løsladt igen kl. 08.55. Det var en 24-årig mand fra Skælskør.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.