Tyve ved Motalavej stjæler fra SK Forsyning

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Korsor.News – »Vi opfordrer alle, der bevæger sig rundt i området til at kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt,« skriver SK Forsyning.

»Opråb: STOP tyverierne af kabler ved Motalavej i Korsør,« skriver SK Forsyning på Facebook.

Omkostningerne siger for alle el-kunderne

SK Forsyning og deres netselskab Zeanet oplever aktuelt, at der i stor stil bliver stjålet kabler i området ved Motalavej i Korsør.

»Man klipper simpelthen vores kabel i jorden over. Det skal de skyldige ganske enkelt stoppe med NU,« skriver SK Forsyning.

Forsyningsselskabet er i gang med at forbedre forsyningssikkerheden i Korsør ved at lægge nye aluminiumskabler ned på Tårnborgvej på Halsskov. Når tyve og hærværksmænd klipper kablerne over, medfører det, at omkostningerne bliver dyrere for alle el-kunderne i forsyningsområdet, ligesom er det forringer forsyningssikkerheden, fordi man skal sætte muffer på de strækninger, hvor kablet er klippet over.

Dertil kommer, el-sikkerheden. Når man klipper kabler, der ligger i jorden, over, risikerer man ganske enkelt sit liv. Klipper man et 10kV kabel, der har spænding på, bliver man slået ihjel omgående. Tyven sætter derfor både eget, men potentielt også andres, liv på spil ved at klippe kablerne i jorden over.

Dykpumper og kabler til gadelys bliver også stjålet

De skyldige nøjes ikke kun med at stjæle 10kV kabler. Der er også stjålet kabel til gadelys på Ørnumvej, hvilket betyder, at dette projekt bliver forsinket. Det betyder igen, at Ørnumvej er længere tid uden lys end lovet. Der er endvidere stjålet dykpumper til huller og så videre.

»Folk i området, der, som følge af tyverierne, ikke har adgang til den strøm, de har ret til, bliver jo rasende, hvilket vi har stor forståelse for – men det er jo ikke det værste, for skulle nogen blive slået ihjel, vil det være en katastrofe,« skriver SK Forsyning videre og fortsætter:

»Vi opfordrer alle, der bevæger sig rundt i området til at kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt.«

Øverst: SK Forsyning i Slagelse Nordby. (Arkivfoto: Slagelse Media). PM/roke

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.