To Lotto-millionærer i Føtex i Korsør

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Korsor.News – For første gang nogensinde er to Lotto-millionærer udklækket i den samme butik, og det skete i Føtex i Korsør.

Ved lørdagens Lotto-udtrækning blev der udklækket hele fire nye millionærer, hvoraf to af de nye millionærer begge har købt deres kupon i Føtex på Havnegade 10-16 i Korsør Sydby.

Vinder henholdsvis 6.136.379 og 1.000.000 kroner

Den ene af de to millionærer har vundet førstepræmiepuljen på 6.136.379 kroner, mens den anden har vundet 1 million kroner via Millionærgarantien, selvom den heldige person havde 0 rigtige.

Det er første gang siden 2009, at Føtex Korsør udklækker en millionær. Dengang var der en heldig vinder, der vandt 2,2 millioner kroner på Onsdagslotto.

Artiklen fortsætter under kortet.

To andre millionærer i Kalundborg og København

Det var ikke kun i Korsør, der blev vundet millioner. For to andre steder kastede Millionærgarantien også millioner af sig.

En heldig spiller fra Kalundborg Kommune vandt nemlig 1 millioner kroner ved at have 0 rigtige, mens en anden heldig spiller har købt sin kupon i Fakta på Frederikssundsvej 44 i København NV. Den sidste havde fire rigtige.

Millionærgarantien bliver trukket blandt alle spillede rækker, og man kan endda vinde, hvis man har 0 rigtige.

Vindertal: 4, 11, 16, 18, 20, 28, 35. Tillægstal: 19.


Foto: Danske Spil.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.