Storebæltsbroen lukker kortvarigt natten til fredag

(Artiklen er udgivet for omkring 1 år siden). 

Artiklen er opdateret for 1 år siden.

Korsor.News – Storebæltsbroen bliver totalspærret i to intervaller i perioden mellem kl. 02.00 og 04.00 natten til fredag den 13. januar.

Natten til fredag (altså torsdag nat) testes de nye digitale skilte, som er sat op på Storebæltsforbindelsen til styring af trafikomlægning ved større uheld eller vejarbejder. Det vil medføre kortvarige lukninger af forbindelsen. Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

168 digitale skilte på Storebæltsforbindelsen

Storebæltsbroen bliver totalspærret i to korte intervaller i perioden mellem kl. 02.00 og 04.00 natten til fredag den 13. januar, hvor der vil være lukket for al biltrafik i 45 minutter i begge retninger.

De digitale skilte er sammen med de mobile autoværn en del af den omfattende sikkerhedspakke, Sund & Bælt gennemfører med det formål at øge sikkerheden på Storebæltsbroen, både for trafikanter og for de medarbejdere, der arbejder med den løbende vedligeholdelse på broen.

Der er i alt opsat 168 digitale skilte på forbindelsen, som blandt andet skal informere trafikanterne om nedsat hastighed og overhalingsforbud ved trafikomlægninger til dobbeltrettet trafik med ét spor i hver retning.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Sund & Bælt). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.