“Storebæltsbro skal være gratis” når 50.000 støttere

Læsetid: 3 min.

Korsor.News – »Storebæltsbroen er i dag den eneste vejstrækning hvor man i Danmark skal betale en ekstra afgift for at benytte vejstrækningen. Broens indtægter har allerede betalt anlægsomkostningerne stort set. Brugerbetaling for at passere broen i dag går stort set i Statskassen,« skriver Bent Kloster Thodsen.

Borgerforslaget “Storebæltsbro skal være gratis at køre over” har opnået 50.000 støttere inden for fristen. Forslaget er nu sendt til Folketingets Administration. Det oplyser borgerforslag.dk.

Partierne skal tage stilling til det videre forløb

Borgerforslaget er stillet af Bent Kloster Thodsen, og der er nu mulighed for, at det kommer i Folketingssalen.

Hvis Folketingets Administration godkender forslaget, skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget.

Forslaget bliver ikke automatisk fremsat i Folketinget. Det skyldes, at grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.

Broindtægterne har betalt anlægsomkostningerne

»Storebæltsbroen er i dag den eneste vejstrækning hvor man i Danmark skal betale en ekstra afgift for at benytte vejstrækningen. Broens indtægter har allerede betalt anlægsomkostningerne stort set. Brugerbetaling for at passere broen i dag går stort set i Statskassen,« skriver Bent Kloster Thodsen i borgerforslaget og fortsætter:

»I forvejen betaler alle bilister “vægtafgift” eller grøn ejerafgift som dækker for vedligehold og reparation af vejnet og broer. Derfor skal det fra 1/7-2022 være gratis at køre over broen, både for personbiler, lastbiler og for udenlandske turister og vognmænd.«

»Anlægsudgiften for Storebæltsbroen var 26 milliarder kroner, indtil dato har bilisterne betalt mere end 43 milliarder i broafgift. Et meget stort milliardbeløb er betalt af Banedanmark for at kunne køre tog over broen, den pris lægges oveni billetprisen,« afslutter han.

Øverst: Storebæltsbroen. (Foto: Slagelse Media). PM/roke.

Fortæl din mening:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.