Kolonihavehus på Halsskov raseret af voldsom brand

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Korsor.News – Onsdag aften mistede en mand sit kolonihavehus på Halsskov. Huset nedbrændte, og et gaskøleskab bærer muligvis skylden. Se video af brandbiler og brand.

Onsdag aften kl. 21:08 modtog alarmcentralen en melding om en brand i Haveforeningen Grønland. Der var tale om et kolonihavehus på Julianestien 100 på Halsskov i Korsør, som stod i flammer. Det skriver 112news.dk.

Artiklen fortsætter efter videoen fra 112news.dk.

Brandkøretøjer og en ambulance til det overtændte hus

Det var uklart, om der var en person i huset, og derfor blev der sendt flere brandkøretøjer og en ambulance til det overtændte kolonihavehus.

Det lykkede efter en halv times tid at få kontakt med ejeren, som fortalte, at han ikke var i huset, men at der var omkring fire gasflasker i huset

Brandvæsnet fik derpå fjernet gasflaskerne, inden de eksploderede, men de kunne ikke redde kolonihavehuset, skriver 112news.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Slagelse Brand og Redning og Falck. (Foto: Lasse Antonsen / 112news.dk).

Et gaskøleskab er måske årsag til den voldsomme brand

Der kan være en sammenhæng mellem gas og brand, eftersom ejeren havde tændt et gaskøleskab tidligere på dage.

»Vi ved endnu ikke hvorfor branden brød ud, men vi har en formodning om, at det er sket ved et gaskøleskab,« siger vagtchef Jan Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Øverst og video: Brand i Haveforeningen Grønland. (Foto: Lasse Antonsen / 112news.dk). RK.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.