Den kinesiske og russiske flåde passerer Storebælt

Opdateret den

Læsetid: 2 min.

Tre kinesiske flådefartøjer har passeret Storebælt i forbindelse med en russisk-kinesisk øvelse. Senere følger fire russiske flådefartøjer, herunder to af verdens største atomfartøjer. Patruljeskibet Najaden fra Kongelige danske marine fulgte de kinesiske fartøjer.

Forsvaret oplyser på Twitter, at der var tale om en fregat, et forsyningsskib og en destroyer fra den kinesiske flåde. Og forsvaret oplyser videre, at den cirka 170 meter lange russiske ubåd, Dmitry Donskoy, og atomkrydseren Piotr Velikiy forventes at passere d. 21. september 2017.

Alle flådefartøjerne er på vej til Østersøen, hvor de formentlig skal deltage i festligholdelsen af 100-årsjubilæet for den russiske flådes oprettelse d. 30. juli 1917 i forbindelse med Den Russiske revolution samme år. Den russiske føderations flåde er en videreførelse af den midlertidige flåde, Fællesskabet af Uafhængige Staters, som efterfulgte Sovjetunionens flåde.

Teknisk set blev den nuværende russiske flåde først oprettet d. 17. januar 1992, men den første regulære russiske flåde blev allerede oprettet af Peter den Store i oktober 1696. Ikke desto mindre fejrer russerne oprettelsen af Sovjetunionens flåde i 1917. Det første skib i Sovjetunionens flåde var i øvrigt krydseren Avrora, der signalerede starten på oktoberrevolutionen ved at skyde med løse skud.

Foto: Forsvaret

Fortæl din mening:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *