Gal mand gik og kom tilbage med en kniv

(Artiklen er udgivet for omkring 1 år siden). 

Artiklen er opdateret for 1 år siden.

Korsor.News – På værtshuset i Korsør tvang manden en anden mand ned på gulvet og kastede en kvinde i gulvet ved samme lejlighed.

I nat kl. 02.00 havde en 30-årig mand fra Korsør en diskussion på et værtshus på Algade, men så hentede han pludselig en kniv og vendte tilbage til værtshuset. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Begge forurettede kom til skade ved overfaldet

Tilbage på værtshuset med sin kniv tvang den 30-årige mand en 28-årig mand fra Korsør ned på gulvet og sparkede ham flere gange i ansigtet, mens han truede ham med kniven.

En 24-årig kvinde fra Korsør forsøgte at lægge sig imellem, men hun blev også kastet i gulvet. Begge forurettede blev lettere tilskadekomne ved overfaldet. Den 30-årige vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag med krav om varetægtsfængsling.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.