Flere bilister fik beslaglagt deres biler i Korsør

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Korsor.News – Onsdag blev en ung mand på Halsskov anholdt for at køre bil med amfetamin i blodet; og en midaldrende mand i Sydbyen blev anholdt for at køre med (meget) alkohol i blodet. Begge bilister fik beslaglagt deres biler.

En 19-årig mand uden førerret og med amfetamin i blodet samt en 58-årig mand med en høj promille mødte lovens lange arm onsdag aften og kom hjem uden bil.

Politibetjentene fandt amfetamin i den 19-åriges bil

Onsdag aften kl. 20.12 standsede politiet en 19-årig mand, da han kom kørende i bil ad Dahlsvej i Korsør Sydby.

Det viste sig at være en god ide, for betjentene kunne ret hurtigt konstatere, at den 19-årige var påvirket af et eller andet. Der blev også fundet noget amfetamin i bilen.

Desuden havde den 19-årige ingen førerret, og da det bestemt ikke var første gang, at han var blevet standset uden at have førerret, så blev hans bil beslaglagt.

Han blev endvidere anholdt og sigtet for at køre bil uden førerret og for at køre i påvirket tilstand.

Den midaldrende sendte alkometeret på overarbejde

Senere onsdag aften kl. 22.22 standsede en politiet en bil, da den kom kørende ad Gunversvej på Halsskov i Korsør.

Noget ved førerens kørsel havde vakt politibetjentenes opmærksomhed, og det viste sig ganske rigtigt, at den 58-årige mandlige fører var temmelig beruset.

Faktisk havde han en promille, der på alkometeret gav et så højt udslag, at betjentene beslaglagde mandens bil på stedet. Den 58-årige, der er fra byen, blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.