Droner og intelligent software holder øje med broen

Læsetid: 5 min.

Korsor.News – Droner og intelligent software har overtaget klatrernes arbejde på Storebæltsbroen.

Storebæltsbroens højbro hviler på 21 bropiller, 2 ankerblokke, 2 pyloner og 2 landfæster. De sørger for, at broen er sikker og føles behagelig at køre over. Derfor er det afgørende at passe godt på dem.

Med eftersyn hvert 5. år bliver deres sundhed gennemtjekket, og indtil for nyligt er arbejdet udført af klatrere. Nu klarer droner jobbet hurtigere, sikrere og billigere. Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Droner erstatter klatrere og minimere arbejdstiden

Højbroen i Storebælt er siden åbningen i 1998 blevet udsat for lidt af hvert. Storm, solskin, regn, sne og ikke mindst slid fra trafikken påvirker broens og bropillernes sundhed.

Men med nye teknologier kan Sund & Bælt effektivisere driften og samtidig sikre en længere levetid af forbindelsens aktiver.

Artiklen fortsætter under videoen.

Oprindeligt blev bropillerne efterset af klatrere, som ved hjælp af reb kunne svinge sig rundt om de 6.000 tons tunge piller eller via inspektionsplatforme med mandskabskurve, der kunne køre op og ned langs pillernes sider.

Med papir og blyant registrerede de opståede revner og rust – skader, som udgør en trussel mod betons tilstand. Opgaven var ikke uden sikkerhedsmæssige risici. Derfor fulgte en båd klatrerne fra pille til pille, som kunne få dem sikkert i land i tilfælde af ulykker.

Den type eftersyn blev sidst udført i 2016, men i dag bliver betonen efterset af en flyvende metal-sværmer: Dronen.:

»Dronen, som vi anvender, er udstyret med et særligt kamera, hvor vi kan markere et givent område. Bagefter tager dronen fotos på systematisk vis, som sikrer, at hele pillens betonoverflade bliver fotograferet, og at alle revner og andre skader registreres. Med en procestid på 3-5 minutter, betyder det, at det i alt tager 5 dage at inspicere alle bropillerne. Tidligere tog det op til 3 uger,« siger Svend Gjerding, der er Asset Operations Manager i Sund & Bælt.

Udfordringerne ved at anvende dronen til eftersyn er, ifølge Svend Gjerding, vejret. Det skal både være forholdsvis vindstille, regnfrit og samtidig må solen ikke skinne for meget.

De enorme gevinster, som droneinspektion skaber, opvejer dog udfordringerne. Med en strategi om at anvende teknologi til at reducere omkostningerne til drift og vedligehold med 2 procent årligt, så er dronen et solidt skridt nærmere dét mål.

Teknologien forlænger levetiden med op til 100 år

Dronen reducerer ikke kun arbejdstiden på vandet. Når eftersynet med dronen er afsluttet, indlæses fotos i softwareprogrammet: Photographic Asset Inspection, også kaldet PAI, som automatisk analyserer de indlæste fotos.

Teknologierne sikrer en automatisk metode til at registrere og analysere skader i betonen og bidrager med et systematisk overblik over tilstanden af bropillerne.

»Med teknologierne til rådighed får vi et bedre værktøj til at følge udviklingen af skaderne. Det betyder, at vi på sigt kan forudsige, hvornår skaderne opstår og i bedste fald helt undgå at få store og omkostningstunge skader,« fortæller Svend Gjerding.

Det præcise billede af broens tilstand sammenholdt med fremtidens teknologi betyder, at Storebæltsbroen får et mere rettidigt vedligehold. I sidste ende medfører det, at broens levetid forventes forlænget til 200 år i forhold til de 100 år, som man oprindeligt havde designet broen til.

Det er et resultatet, som er til at tage og føle på rent økonomisk. Det er dog ikke den eneste gevinst. Klimaet og det grønne regnskab får også gavn af teknologiens muligheder.

»Det grønne regnskab nyder også godt af den forlængede levetid. Broens ståloverbygning og beton giver en besparelse på omkring 750.000 ton CO2 over 100 år. Det svarer til 52.000 husstandes årlige CO2-udledning,« afslutter Svend Gjerding.

Droneinspektion med softwareprogrammet PAI

Dronen styres med et joystick, mens en algoritme markerer på billederne, når den mener, der er en skade på broen. Herefter skal skaden verificeres og beskrives af en ingeniør.

Sådan arbejder dronen:

  • Dronen styres via et joystick fra en båd eller fra ankerblokken.
  • Dronen flyver op og placerer sig i en fast position cirka 10 meter fra betonoverfladen. Afhængig af, hvor tæt kameraet er på overfladen samt opløsning og zoom, tages der få eller mange fotos.
  • I softwareprogrammet PAI ligger en algoritme, som er trænet i at finde typiske betonskader.
  • Algoritmen markerer på billederne, når den mener, der er en skade, som til slut verificeres og beskrives af en ingeniør.
  • Når hele eftersynet er gennemført i PAI, overdrages materialet til entreprenører, der til slut udbedrer
  • Enkelte ting kan drille dronen: Den kan komme ud af kontrol, når den flyver under broen, da kontakten til satellitterne reduceres eller betonen kan reflektere lyset, så hverken ingeniører eller PAI kan se skader på betonen.

Øverst: Pressefoto. (Foto: Sund & Bælt). PM/rk.

Fortæl din mening:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.