Beskænket 41-årig mand sigtet for vold

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Korsor.News – To mænd sad og drak sig fra sans og samling, men så fik den ene fulderik bank af den anden fulderik.

I går aftes kl. 19.32 kontaktede en 55-årig mand politiet og fortalte, at han i forbindelse med noget drikkelag havde fået bank på en adresse i Korsør. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 55-årige mand havde skader i ansigtet

Da politiet kom ud til ham, kunne politibetjentene se, at den 55-årige havde skader i ansigtet efter overfaldet.

En god times tid senere fandt politiet frem til temmelig beruset 41-årig mand, som blev anholdt og sigtet for vold.

Han var desuden efterlyst til fogedretten, og han blev taget med til detentionen i Næstved, så han kunne sove rusen ud og få behandlet sin sag.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.