837 dødsfald kunne associeres med influenza

Opdateret den

Læsetid: 2 min.

Statens Serum Instituts begynder med overvågning af influenza i uge 40. Influenzasæsonen 2016/2017 var præget af en overdødelighed, hvor det blev vurderet, at 837 dødsfald kunne associeres med influenza. Der er tilbud om gratis influenzavaccination til borgere over 64 år, kronisk syge med immundefekt, svært overvægtige med BMI over 40 samt gravide i 2. eller 3. trimester.

“Influenzasæsonen 2016/2017 var præget af et betydelig øget antal indlæggelser i forhold til tidligere sæsoner,” skriver Statens Serum Institut. De oplyser videre, at 837 dødsfald kunne associeres med influenza. >Det var lidt lavere end året før, hvor omkring 1.000 personer døde som følge af influenza.

Statens Serum Institut anslår, at der er op til 2000 dødsfald hvert år som følge af komplikationer til influenza. Samtidig koster influenza mange indlæggelser og sygedage blandt risikogrupperne. Der er altså tale om betydelige udgifter til behandling og pleje.

Statens Serum Institut oplyser, at influenzasæson 2017/2018 starter den 1. oktober. Samtidig er der tilbud om gratis influenzavaccination til visse persongrupper. Sundhedsstyrelsen gennemfører i år kampagnen “Tid til vaccination mod influenza”, hvor formålet er at øge vaccinationsdækningen i risikogrupperne og at øge kendskabet til det gratis vaccinationstilbud.

Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination giver følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination:

  • Borgere på 65 år eller derover
  • Kronisk syge med immundefekt
  • Svært overvægtige med bmi over 40
  • Gravide, der er mere end 12 uger henne.
  • Husstandskontakter
  • Med flere

Du kan få flere oplysninger på www.influenzakampagne.dk eller hos egen læge.

Fortæl din mening:

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *