Yngre mand behandlet efter skudepisode

(Artiklen er udgivet for omkring 1 år siden). 

Artiklen er opdateret for 1 år siden.

Slagelse.News – I weekenden kom en 23-årig mand fra Korsør på sygehuset efter en skudepisode, der muligvis foregik i Dalmose. Politiet søger vidner fra lørdag aften kl. 17.00-23.45.

En 23-årig mand fra Korsør blev lørdag aften behandlet på sygehuset efter en skudepisode, som efter politiets oplysninger er muligvis foregået på Hovedgaden i Dalmose i den gamle Hashøj Kommune. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Der er ikke tale om et tilfældigt offer

Omstændighederne er endnu ikke fuldstændig klarlagt, men politiet har anholdt en 18-årig mand, som er sigtet for ulovlig besiddelse af skydevåben og for kvalificeret vold.

Det forventes, at den anholdte fremstilles i grundlovsforhør senere mandag. Det er politiets vurdering, at der ikke er tale om et tilfældigt offer, og der er således ikke grund til bekymring for øvrige borgere.

Politiet hører gerne fra vidner, der har bemærket noget usædvanligt på Hovedgaden i Dalmose lørdag mellem kl. 17.00 og 23.45. Ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Kim Matthai Leland / Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.