Fugleinfluenza i kalkunbesætning i Sønderupsønder

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 5 måneder siden.

Skaelskor.News – Nyt udbrud af fugleinfluenza. Denne gang skal 27.600 kalkuner i Sønderupsønder aflives fredag eller lørdag.

Endnu en kalkunbesætning i Slagelse Kommune er smittet med fugleinfluenza. Først var det i Flakkebjerg, og nu er det i Sønderupsønder, som ligger nord for Skælskør. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Besætning ramt af den smitsomme fugleinfluenza H5N8

I går blev der konstateret fugleinfluenza på en kalkunfarm i Flakkebjerg med cirka 5.700 kalkuner. Senere blev yderligere to fjerkræbesætninger ramt af den smitsomme fugleinfluenza H5N8, hvor den ene igen er i Slagelse Kommune.

Læs også: Kalkunbesætning i Flakkebjerg ramt af fugleinfluenza.

Onsdag den 17. marts viste prøver fra Statens Serum Institut, at henholdsvis en kalkunbesætning i Sønderupsønder nord for Skælskør og en besætning med gråænder i Illebølle på Langeland er smittet med den meget smitsomme variant af fugleinfluenza. Der er tale om erhvervsbesætninger.

Kalkunbesætningen i Sønderupsønder består af cirka 27.600 kalkuner, og ejeren er en stor kalkunproducent, der har været ramt af en række udbrud i Syd- og Vestsjælland på det seneste.

For at forhindre yderligere smittespredning bliver kalkunerne aflivet fredag eller lørdag.

Særlige restriktioner gælder i zoner på 3 og 10 kilometer

Udbruddet betyder, at alle ejere af hobbyhøns, ænder og andet fjerkræ bliver omfattet af særlige restriktioner i zoner på henholdsvis 3 og 10 kilometer.

Inden for 3-kilometerzonen får fjerkræejere pligt til at registrere sine dyr på landbrugsindberetning.dk senest fredag den 25. marts.

Inden for 10 kilometer zonen er det fra i går forbudt at sælge æg samt at flytte æg, høns og andet fjerkræ ud af zonen uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

Hvad er reglerne for fugleinfluenza:

Øverst: Genrefoto. (Foto: Luvhotpepper / iStock). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.