87-årig kvinde fik franarret hævekort og pinkode

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – Den ældre kvinde blev bedt om at lægge en kuvert med hævekort og pinkode foran hendes dør. Politiet opfordrer til, at man advarer sine ældre pårørende.

Onsdag kl. 18 ringede en mand til en 87-årig kvinde fra Slagelse og udgav sig for at være fra Danske Bank. Det endte med, at der blev hævet penge med hende hævekort. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Fem minutter senere var kuverten med kortet væk

Manden spurgte ind til en handel fra Amerika, hvor han påstod, at en del penge var ved at blive trukket fra kvindens konto.

For at “forhindre” dette bad han kvinden om at lægge en kuvert med hævekort og pinkode foran hendes dør.

Det gjorde hun, og fem minutter senere var kuverten væk. Et par timer efter fandt kvinden ud af, at der var blevet hævet penge fra sit kort, og politiet blev kontaktet.

Ring altid tilbage til banken, og giv aldrig koder ud

Politiet opfordrer til, at man altid er særdeles varsom, hvis man bliver kontaktet af personer, der udgiver sig for at være fra ens bank, kommune eller anden myndighed.

Ring for eksempel tilbage til banken og tjek, at opkaldet faktisk kom fra dem. Giv desuden aldrig kort, koder eller personlige oplysninger ud.

Tal gerne med for eksempel bedsteforældre i familien eller en ældre nabo, om hvordan de undgår at blive udsat for svindel, og snak med dem om, hvad de skal være opmærksomme på, hvis de bliver kontaktet af en, de ikke kender.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Highwaystarz Photography / iStock). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.