Stén Knuth er valgt som folketingskandidat i Holbæk

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Venstre i Holbæk Kommune har lige valgt Stén Knuth som folketingskandidat i Holbæk-kredsen.

Venstre i Holbæk Kommune havde opstillingsmøde mandag den 7. maj. Her blev Stén Knuth enstemmigt valgt som Venstres nye folketingskandidat i Holbæk-kredsen. Holbæk er en del af Sjællands Storkreds, som også rummer Slagelse Kommune.

Foto: Venstre i Holbæk
Foto: Venstre i Holbæk

Holbæk-kredsens tidligere folketingskandidat, Benedikte Ask Skotte, havde trukket sig fra sit kandidatur på grund af sygdom:

»Jeg har efter lang snak med kredsbestyrelsens formandskab besluttet at trække mig fra mit kandidatur på grund af sygdom. Det har været en svær beslutning, men den er helt rigtig i min situation.«

Derfor blev kredsen ledig, og der skulle findes en ny folketingskandidat.

Kredsbestyrelsen, vælgerforeningen og byrådsgruppen valgte at indstille tidligere borgmester og nuværende byrådsmedlem i Slagelse Kommune, Stén Knuth, som ny folketingskandidat. Det skete på opstillingsmødet her til aften, hvor Stén Knuth blev enstemmigt valgt.

Stén Knuth har tidligere skrevet på Facebook:

»Sammen med Morten Dahlin, der er opstillet for Slagelse kredsen vil jeg gøre mit til, at gøre både vælgere, folketinget og Danmark opmærksomme, ikke kun på de udfordringer vi har, men specielt også de muligheder som ligger lige foran vores hoveddør. Både i Slagelse hvor Morten i lang tid har arbejdet hårdt for os borgere, og som jeg nu skal til at gøre for Holbæk.«


Foto: Venstre i Holbæk

Opdateret (2)

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.