Slagelseaner gik i stå på Køge Bugt Motorvejen og blev ramt

Læsetid: 2 min.

Slagelse.News – En 30-årig slagelseaner gik i stå i en varebil på Køge Bugt Motorvejen. Herefter blev han ramt af en anden varebil. To køretøjer blev totalskadet, og tre personer blev kørt på sygehuset.

Mandag morgen kl. 07.01 skete et sammenstød imellem to varebiler på Køge Bugt Motorvejen omkring Solrød Strand.

Varebilen blev ramt af en anden varebil

Den ene varebil, der blev ført af en 30-årig mand fra Slagelse, gik i stå i fjerde vognbane. Bagfra kom den anden varebil, der blev ført af en 26-årig mand fra Køge. Han nåede ikke at bremse, men ramte den standsede varebil.

Kollisionen resulterede i, at der skete sammenstød mellem endnu en varebil, en lastbil og en personbil. De to forreste varebiler blev totalskadet, og tre personer blev kørt til sygehuset til kontrol. Ingen personer kom alvorligt til skade.

Strækningen var spærret i cirka en times tid

Motorvejen var helt spærret i omkring en time, hvorefter tre vognbaner blev åbnet. Da de implicerede køretøjer var fjernet fra første vognbane, kunne motorvejen igen åbnes helt omkring kl. 08.15.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). /note

Fortæl din mening:

kommentarer