23-årig slagelseaner til voldsom privatfest i Ringsted

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Zand.News – En 23-årig mand fra Slagelse måtte frihedsberøves under en privatfest i Ringsted, der var så voldsom, at en eller anden troede, at nogen lå i en blodpøl.

Fredag kl. 10.00 rykkede Midt- og Vestsjællands Politi ud til en privat adresse på Dagmarsgade i Ringsted, hvor der var anmeldt et slagsmål. Det var samtidig anmeldt, at nogen skulle ligge i en blodpøl på stedet.

Politiet traf flere spirituspåvirket personer

Det viste sig dog mindre dramatisk, idet politiet traf flere spirituspåvirket personer, hvor nogen havde været i slagsmål. Ingen mente at have lidt så meget overlast, at politiet skulle involveres i en eventuel straffesag.

For at skabe ro på stedet måtte en 23-årig mand fra Slagelse frihedsberøves, da han i sin påvirkede tilstand ikke kunne tales til ro.

Han fik således lov til at sove rusen ud i detentionen på politistationen i Roskilde indtil omkring kl. 15.00, hvor politiet vurderede, at han kunne tage vare på sig selv igen.

Den 23-årige vente retur fra detentionen

Kl. 16.17 fik politiet atter en henvendelse fra samme adresse, hvortil den 23-årige mand fra Slagelse nu var vendt retur.

Politiet kunne konstatere, at der stadig var påvirkede personer på stedet, men de ønskede ikke yderligere selskab af den 23-årige, som var forsvundet fra stedet inden politiets ankomst.

Politiet foretog sig således ikke yderligere i anledning af den seneste henvendelse.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note, Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.