Tricktyv advarer om mistænkelige personer

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

En tricktyv henvendte sig ved en ældre borgers egen hoveddør for at fortælle om nogle mistænkelige personer, hvorpå tricktyven stjal en pung.

I går mandag henvendte en tricktyv sig ved hoveddøren til en lejlighed på Torvegade i Slagelse. Tricktyven fortalte den 75-årige beboer, at han havde set nogle mistænkelige personer. De forsøgte angiveligt at stjæle den 75-åriges rollator.

Men tricktyven benyttede anledningen til at aflede den 75-årige beboers opmærksomhed, så tricktyven kunne stjæle en pung fra noget tøj i entreen. Derpå forlod tricktyven stedet. Dog var der kun et mindre, kontant beløb og nogle personlige papirer i pungen.

Tricktyveriet skete på Torvegade i Slagelse i går mandag kl. 15.15, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som kan kontaktes på 1-1-4.

Genrefoto: Bruno Schievano / Freeimages

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.