Tre drenge kørte rundt med hash og tyvekoster

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Narkopåvirket bilist standset med tyvekoster og hash, hvorpå både fører og passager kaldte politiet for bøsserøve og svans. Bilen blev beslaglagt.

Vidne anmelder bilejer for kørsel uden kørekort

Mandag kl. 15.06 standsede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en bil på Grønningen i Slagelse By. Bilen var blevet anmeldt af et vidne, som havde genkendt bilen, og som mente, at ejeren ikke havde noget kørekort.

Føreren var en 18-årig mand fra Korsør, som ganske rigtigt ikke havde nogen førerret. En passager i bilen – en 17-årig fyr fra Dalmose – forsøgte at stikke af, men blev hurtigt indhentet af en politibetjent, og bag i bilen sad en 16-årig fyr fra Korsør.

De blev alle tre anholdt, og da var flere effekter i bilen, som kunne have med indbrud at gøre, blev de sigtet for indbrud.

Sigtet for narkokørsel, og bilen blev beslaglagt

En narkometertest af den 18-årige fører af bilen gav udslag for cannabis og kokain, og han blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret.

Politiet fandt også 1,19 gram hash på den 18-årige, som blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Både den 18-årige og den 17-årige kaldte politibetjentene for bøsserøve og svans, og derfor blev de sigtet for fornærmelig tiltale af politiet. Den bil, der var kørende i, blev beslaglagt på stedet.

Den 16-årige blev løsladt kl. 22.55 efter afhøring, mens det overvejes, om de to andre anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.

(Arkivfoto: Rigspolitiet).

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.