Snøvlende pusher med røde øjne

Slagelse.News – Onsdag stødte politiet ind i en snøvlende pusher med røde øjne midt i Slagelse.

Lokalpolitiet var onsdag eftermiddag en tur gennem centrum af Slagelse: I Anlægget og ved banegården samt på Nytorv, Gammeltorv og på Casinotorvet, hvor betjentene fik sig en god snak med en flok unge. Men de mødte også en ung mand, der havde røde øjne og snøvlede. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet mødte en pusher på Schweizerpladsen

På Schweizerpladsen stødte politiet på en 25-årig mand fra byen, som virkede påvirket af stoffer, for han havde røde øjne og snøvlede. Da han blev visiteret, fandt politibetjentene fire små poser med i alt 1,6 gram hash og to telefoner. Den 25-årige blev anholdt kl. 17.46 og sigtet for salg af stoffer, og han blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen kl. 19.01.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/ychw