Politiet tog bilen fra en ældre køreglad kvinde

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Da en ældre kvinde gentagne gange havde kørt rundt i sin bil uden kørekort, måtte politiet beslaglægge hendes bil.

Tirsdag eftermiddag kl. 14.47 standsede politiet en 73-årig kvinde, der kom kørende i sin bil på Mariendals Alle i Slagelse By.

Den 73-årige havde ikke noget kørekort, da det var inddraget for et par år siden, og hun blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Da kvinden flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hendes bil beslaglagt på stedet. Det oplyser politiet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.