Netto-medarbejdere truet af uønsket kunde

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – En 22-årig mand fra Slagelse var uønsket i Netto på Korsgade, og det blev han så gal over, at han truede en kvindelig medarbejder med at stikke hende ned.

Torsdag formiddag blev en 22-årig mand fra Slagelse sigtet for trusler.

Hændelsen fandt sted i Netto på Korsgade i Slagelse Midtby. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Flere episoder med tyveri og uroskabende adfærd

Den 22-årige mand havde forsøgt at komme ind i Netto på Korsgade ved H.P. Hansens Plads, men han var ikke ønsket som kunde i forretningen. Der havde været flere episoder med tyveri og uroskabende adfærd.

Han blev noget ophidset over at blive afvist og truede derfor en kvindelig medarbejder med at stikke hende ned.

»Hvis hun pissede ham af,« sagde den 22-årige mand.

Politiet fandt kort efter frem til den 22-årige, der gik på gaden lige i nærheden. Da betjentene undersøgte ham, havde han ingen kniv, men han blev sigtet for trusler.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.