Narkoteen flygtede til fods langs skinnerne

Artiklen er opdateret for 11 måneder siden.

Slagelse.News – En teenager stak af og løb langs togskinnerne i Slagelse, da han blev sigtet for narkokørsel. Det medførte, at togdriften blev standset, og at han også blev sigtet for at overtræde jernbaneloven.

I går kl. 17.00 blev en 17-årig ung mand standset på Jernbanegade i Slagelse og sigtet for narkokørsel. Den 17-årige havde ikke noget kørekort og forsøgte under anholdelsen at flygte. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret

Teenageren løb op langs med togskinnerne fra Valbyvej, så togdriften midlertidig måtte standses på strækningen. Den unge mand blev fanget, og togstoppet kunne ophæves igen. Den 17-årige er sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret og for at flygte efter anholdelsen – samt for overtrædelse af jernbaneloven, fordi han løb på skinnerne.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.