Ivrig haveejer havde gang i sin ukrudtsbrænder

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – En haveejer ville fjerne noget ukrudt og fik næsten sit skur med i farten.

Mandag kl. 11.49 blev brandvæsen og politi kaldt til Ydunsvej i den østlige del af Slagelse By, hvor der var udbrudt brand i en garage. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden er nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven

En 43-årig mand havde været i færd med at svide ukrudt på terrassen med en ukrudtsbrænder, men ilden fik fat i et skur.

Brandvæsenet fik slukket ilden, men skuret blev beskadiget. Den 43-årige mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Gabort71 / iStock). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.