Flere mænd ville ikke oplyse navn og fødselsdato

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Natten til søndag måtte flere af nattelivets mænd en tur på politistationen.

Lørdag kl. 03.42 var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Gl. Torv i Slagelse, hvor et par betjente skulle undersøge en anmeldelse.

En 45-årig ville ikke oplyse navn og fødselsdato

En mand, som betjentene ville afhøre, afviste at oplyse sit navn og sin fødselsdato til politiet, og derfor blev han anholdt kl. 03.42 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven.

Manden blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor hans identitet blev fastlagt. Det var en 45-årig mand fra byen, og han kan nu vente en bøde på 1.000 kroner for overtrædelsen.

Højtråbende og konfronterende mand på 33 år

En 33-årig mand fra Dianalund blev samtidig bortvist fra en beværtning på stedet, og han optrådte både højtråbende og konfronterende over for dørmændene.

Derfor blev han anholdt kl. 03.45 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han afviste også at oplyse sit navn og fødselsdag til politiet. Han blev af den grund også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven.

Den 33-årige blev ligeledes taget med til politistationen i Slagelse, og her blev hans identitet fastlagt. Han blev løsladt igen lørdag kl. 08.50.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.