Flere ballademagere anholdt natten til lørdag

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – En række forskellige sure mænd var i byen natten til lørdag. Politiet måtte ligefrem ringe efter en ung mands forældre, fordi han filmede.

Natten til lørdag kl. 03.31 fik politiet en anmeldelse om, at nogle mænd var kommet i klammeri på Fisketorvet, men de var ikke de eneste, som ikke kunne holde sig i ro i nattelivet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En filmede, en skældsord og en var i klammeri

Da politiet nåede frem kort efter, fandt betjentene på baggrund af vidneforklaringer frem til en 32-årig mand fra lokalområdet. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men for at få ro på stedet blev han anholdt kl. 03.39 og taget med til politistationen i Næstved. Her blev han løsladt igen kl. 07.35.

Kl. 03.58 følte en 32-årig mand fra Nordborg trang til at udtrykke sit syn på politiet. Det gik ud over nogle politifolk, der var ved et værtshus på Fisketorvet, og de blev betegnet som “fucking idioter”. Den 32-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Slagelse. Den 32-årige blev løsladt igen kl. 05.30.

En 17-årig fyr fra Stenlille blev samtidig anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han rettede sig ikke efter politiets anvisninger, men gik tæt på politibetjentene, som han filmede. Han blev taget med til politistationen, hvor hans forældre afhentede ham kl. 05.34.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.