Eventyrsport åbner ny outdoor- og løbebutik

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – »Tiden kan næsten ikke være bedre for at komme ud i naturen, hvilket er vores store fokus, uanset om man er løber eller vandrer, er til bål eller bare vil ud i den friske luft,« lyder det fra Eventyrsport.

Beboerne i Slagelse kan godt allerede nu begynde at glæde sig til at få en ny, stor specialbutik, som henvender sig til den natur- og løbeglade friluftsentusiast. Eventyrsport slår nemlig dørene op på Japanvej 7 den 13. november 2021. Det oplyser butikskæden i en pressemeddelelse.

Butikken sælger både friluftsudstyr og løbeudstyr

Eventyrsport er kendt for sit brede udvalg og sin kompetente rådgivning indenfor små og store oplevelser i naturen. Og nu lægger kæden endnu mere vægt på motions- og sportsdelen ved at åbne en kombineret butik med både friluftsudstyr og et stort udvalg af løbeudstyr.

Det er en helt naturlig udvikling for kæden, hvis vision er at få flere ud at nyde naturen, uanset om det er med høj puls på en løbetur eller i roligt vandretempo med rygsæk. Noget, som flere og flere finder en passion for.

»Tiden kan næsten ikke være bedre for at komme ud i naturen, hvilket er vores store fokus, uanset om man er løber eller vandrer, er til bål eller bare vil ud i den friske luft,« siger Lars S. Sørensen, der er CEO og ejer.

Oplagt placering til en stor Eventyrsport-forretning

»Slagelse har et stort løbemiljø og mange outdoorentusiaster – og med god grund, for området er kendt for sin fantastiske natur med fine søer, flotte skove, mountainbikespor, løberuter og generelt mange muligheder for at være i naturen. Og der, hvor der er flot natur, skal vi selvfølgelig også være til stede med en stor og inspirerende butik, som kan tilbyde noget udover det sædvanlige,« forklarer Jesper Valbak, der er udviklingschef i Eventyrsport.

Derfor slog Eventyrsport til, da lejemålet på Japanvej bød sig. Butikken bliver lige knapt 1.000 kvadratmeter stor og er således næsten dobbelt så stor som mange af Eventyrsports nuværende outdoorbutikker:

»Vi laver en helt ny type specialbutik, som skal skabe en endnu større oplevelse for kunderne, og så skal vi bruge mere plads. Man kan derfor se frem til en stor butik, hvor der er lige dele outdoorgrej og løbeudstyr,« lyder det.

Fokus på unikke oplevelser og kvalificeret rådgivning

Den nye kombinerede outdoor- og løbebutik kommer ikke kun til at tilbyde en god købsoplevelse – det bliver i lige så høj grad et sted, hvor man kan gå hen efter inspiration, rådgivning og oplevelser.

Kunderne vil med en kop kaffe i hånden kunne finde inspiration, guides og pakkelister til alverdens ture og danne sig et overblik over de løbe- og vandreevents, som Eventyrsport arrangerer i hele landet. Hvert år sender kæden for eksempel mere 4.000 løbere afsted til løbearrangementer over hele Danmark, og Eventyrsport glæder sig til at invitere beboerne i Slagelse med.

»Vi vil gerne have endnu flere med ud at være aktive og nyde naturen. Vi kommer til at åbne en fuldblods-outdoorbutik og fuldboldsløbebutik under ét tag, hvor kunderne kan få det rigtige udstyr til de rigtige priser, og så kan man komme med ud at løbe til events. Og fra oktober kan vandrere og andre naturelskere komme med Eventyrsport ud at vandre i de smukkeste dele af Danmark,« fortæller Jesper Valbak.

Eventyrsports fjerde kombinerede specialbutik

Butikken i Slagelse bliver den fjerde af sin slags, der kombinerer alt det bedste fra klassiske outdoor-butikker og specialiserede løbebutikker. Det kommer efter, at Eventyrsport sidste år fusionerede med butikskæden Racingdenmark, som er eksperter ud i alt, der har med løb at gøre.

I 2020 blev det til den første store Eventyrsport-butik i Silkeborg med et endnu større fokus på løbesporten. På nuværende tidspunkt er der tre af de store kombinerede Eventyrsport-butikker, og Slagelse bliver således nummer fire i rækken.

»Vi kan se, at specialbutikkerne lever og er blevet taget rigtig godt imod. De besøgende har en oplevelse af, at kombinationen af løb- og outdoor er et niveau op på detailoplevelsen,« siger Jesper Valbak.

En butik i Slagelse sender Eventyrsport op på fem butikker bare på Sjælland og i alt 14 lokationer fordelt over Jylland og Sjælland.

Glæder sig til at inspirere borgerne i Slagelse

Butikken i Slagelse bliver åbnet med et brag af en åbningsfest fra den 13. november med gode tilbud og fede aktiviteter i butikken, og alle interesserede er inviteret. Medlemmer af Eventyrsports Kundeklub kan godt allerede nu begynde at holde øje med deres indbakke.

»Vi glæder os til at slå dørene op for en butik i særklasse i Slagelse og til at blive en del af det lokale liv. Og hvis man er bare lidt interesseret i løb eller outdoor, så kan man godt glæde sig til en specialbutik i rigtig stor skala, som kommer til at rumme alle de fede brands og har evnen til at inspirere,« siger Jesper Valbak.

Øverst: Pressefoto. (Foto: Eventyrsport). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.