En mand og en kvinde ville stjæle brændstof

Artiklen er opdateret for 10 måneder siden.

Slagelse.News – En mand og en kvinde kørte ind bag en anden bil, og så gik de åbenbart i gang med at stjæle brændstof. Dog fik ejeren øje på tyveparret og tilkaldte politiet.

På Tømrervej i den nordøstlige del af Slagelse By opdagede en borger en bil, der holdt i tomgang bag ved hans egen kl. 01.12 i nat. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tyveparret havde medbragt pumpeudstyr

En mand var åbenbart i færd med at stjæle brændstof fra bilen, så borgeren ringede naturligvis til politiet. De to i bilen kørte fra stedet, men blev kort efter standset af politiets patrulje. En 34-årig mand blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri af benzin/olie. I bilen var også en 30-årig kvinde, som ligeledes blev sigtet i sagen. De to havde medbragt pumpeudstyr, som blev beslaglagt af politiet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.