Bøde på 4.500 kroner for at bane stoffer

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Mens folk i alle aldre gik på bar, valgte tre narkomænd at gå på toilet på Nytorv.

Søndag kl. 03.35 var politiet på patrulje i centrum af Slagelse Midtby, hvor betjentene tjekkede toiletterne på Nytorv. Betjente fandt tre mænd på toilettet – og der lå en mobiltelefon med en bane hvidt stof lagt klar.

Den ene af de tre mænd – en 20-årige fra Ruds-Vedby – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og kan nu vente en bøde på 4.500 kroner for overtrædelsen.

En 27-årig københavner med hash på sig

Tidligere på natten, kl. 00.25, havde politiet også standset en 27-årig københavner på Smedegade. Det viste sig, at københavneren havde en lille klump hash på 0,74 gram på sig. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Unge på en parkeringsplads på Skovsøgade

Forrige nat, lørdag kl. 03.10, havde politiet mødt en gruppe unge på en parkeringsplads på Skovsøgade. Betjentene havde bemærket, at den ene af de unge havde et hashfilter i hånden, og da politiet tog kontakt, viste det sig også, at han var i besiddelse af 1,0 gram hash. Han blev derpå sigtet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note, Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.