18-årig fængslet for ildspåsættelser i Ringparken

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Politiets efterforskning af flere ildspåsættelser i området omkring Ringparken i Slagelse har nu båret frugt. En 18-årig mand fra lokalområdet blev anholdt i går.

Efterforskningen af flere ildspåsættelser i området omkring Ringparken i Slagelse Nordby førte anholdelsen af en 18-årig mand fra lokalområdet i går torsdag.

Den 18-årige mand har erkendt de foreløbige sigtelser og blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved. Her valgte dommeren at varetægtsfængsle manden i foreløbig 4 uger.

»Efter flere ildspåsættelser i området er vi meget tilfredse med at have foretaget anholdelse og sigtelse. Vi tager naturligvis disse sager meget alvorligt, da ildspåsættelserne skaber stor utryghed og kan være forbundet med stor fare, særligt i denne tørre tid,« siger vicepolitiinspektør Allan Holm.

Den videre efterforskning skal nu klarlægge, hvor mange brande den 18-årige har stået bag.

Slagelse By har været plaget af adskillige påsatte brande. I slutningen af juli måned var der brandpåsættelser i fire dage i træk.

Læs også: Påsatte brande i Slagelse for fjerde nat i træk.


Arkivfoto: qimono / Pixabay.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.