15-årig skiltetyv gik rundt på Parkvej

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – Midt om natten kom en teenager gående med nogle skilte, men så kom politiet pludselig kørende.

Natten til lørdag, da to betjente patruljerede på Parkvej i Slagelse, lagde de mærke til en ung mand komme gående med nogle skilte. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den unge mand blev løbet op af politiet

Det så umiddelbart lidt besynderligt ud, og da betjentene forsøgte at få kontakt til den unge mand, stak han af.

Dog gik der ikke længe, før han var løbet op, og det viste sig, at han havde stjålet skiltene fra en nærliggende byggeplads.

Den unge fyr, der er 15 år og fra byen, blev sigtet for tyveri, skiltene kom tilbage på plads, og den 15-åriges værge blev kontaktet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.