Udtalelse fra politiet om Emilie Meng-udsendelsen

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Korsor.News – »Det er rigtigt, at politiet – på baggrund af de dengang foreliggende oplysninger – i den helt indledende fase, vurderede, at sagen drejede sig om en eftersøgningssag,« skriver politiet. Se dokumentaren på DR mandag aften.

»Det er rigtigt, at politiet – på baggrund af de dengang foreliggende oplysninger – i den helt indledende fase, vurderede, at sagen drejede sig om en eftersøgningssag.«

»Det medførte, at visse efterforskningsskridt ikke blev taget i opstartsfasen, hvilket ville være sket, hvis vi havde vurderet sagen anderledes.« Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Gerningsmanden kan have glæde af nye oplysninger

»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi tager Emilie Meng-sagen meget alvorligt. Vi har afsat omfattende ressourcer til efterforskningen, og vi gør alt, hvad vi kan, for at finde frem til gerningsmanden bag en meget tragisk forbrydelse,« skriver politiet og fortsætter:

»Da efterforskningen fortsat pågår, finder vi det rigtigst ikke at deltage i interviews, blandt andet fordi gerningsmanden kan have glæde af detaljerede oplysninger om, hvor vi står i efterforskningen. Informationer, som kan give gerningsmanden indblik i vores efterforskning, vil derfor i værste fald kunne besværliggøre denne yderligere.«´

Emilie Meng – en efterforskning går galt sendes på DR1

Tre år efter Emilie Meng forsvinder, har Politiet endnu ikke fundet Emilies morder. Er der tale om en ekstremt udspekuleret gerningsmand, eller har Politiet overset en række oplagte spor.

DR afdækker helt nye forhold i efterforskningen i en af Danmarks mest omtalte mordsager. Forhold som ryster Emilies mor, Helene og lokale borgere i Korsør.

“Emilie Meng – en efterforskning går galt (1:3)” sendes i dag mandag den 7. oktober 2019 kl. 20.45 på DR1. Den kan også ses på DR.dk her.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.