Storebæltsbroen og Øresundsbroen er lukket

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 5 år siden.

Korsor.News – Storebæltsbroen og Øresundsbroen er lukket efter politiets anmodning, og det gælder også for tog. Færgetrafikken er ligeledes indstillet. Der er atter åbnet for trafik, og politiet leder nu efter en sort Volvo V90 med svenske plader i hele landet.

Storebæltsbroen og Øresundsbroen er lukket efter politiets anmodning. Det oplyser Oresundsbron og Sund & Bælt på Twitter.

»Det er politiet, der har bedt os om at lukke broen,« siger trafikvagt Henning Godtfredsen hos Sund & Bælt til TV ØST.

Derudover oplyser adskillige kilder, at færgetrafikken fra Sjælland til Tyskland og Sverige er indstillet, samt at togene holder stille på Korsør og Nyborg stationer.

DR Nyheder oplyser, at der er tale om en politijagt efter en farlig gerningsmand.

Der er ifølge Aftonbladets oplysninger tale om en svensk Volvo. En kilde skulle angiveligt have sagt, at der er tale om en hyrevogn fra Stockholm og en kidnapning. Dette er ikke bekræftet af politiet.

Udlejningsfirmaet First Rent A Car i Stockholm, der hører under Hertz, fortæller lidt senere, at der er tale om en af firmaets biler. Det oplyser TV 2. Den skulle angiveligt være stjålet ved lufthavnen i Malmø, og den blev registreret som stjålet for fire dage siden.

Læs videre: Københavns Politi efterlyser svensk Volvo.

»Jeg har været i 41 år i dansk politi, og jeg har aldrig nogensinde tidligere oplevet, at man har taget sådanne tiltag i værk,« siger tidligere operative chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen til TV 2.

Eftersøgningen er nu spredt til hele landet.

[d12-support title=”Redaktionen opdaterer”]Artiklen er opdateret med, at eftersøgningen er spredt til hele landet. Herefter bliver artiklen ikke længere opdateret.[/d12-support]


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.