Søfartsstyrelsen i Korsør får ny vicedirektør

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Korsor.News – Niels Peter Fredslund bliver ny vicedirektør i Søfartsstyrelsen i Korsør.

Søfartsstyrelsen har fået et nyt direktionsmedlem, som kender organisationen og styrelsens arbejde rigtig godt. Niels Peter Fredslund, der tidligere har været økonomichef i Søfartsstyrelsen, tiltrådte den 1. oktober. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Fire år i stillingen som kontorchef i i Erhvervsministeriet

Efter knap fire år i stillingen som kontorchef i Koncernstyring og -Økonomi i Erhvervsministeriets departement vender Niels Peter Fredslund nu retur til Søfartsstyrelsen i Korsør.

»Jeg er glad for at kunne byde Niels Peter Fredslund velkommen tilbage i styrelsen. Jeg kender Niels Peter rigtig godt, og jeg ser meget frem til at arbejde sammen med ham igen,« siger Andreas Nordseth, som er direktør i Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsens direktion består af direktør Andreas Nordseth samt af vicedirektørerne Charlotte Ahrendt Steen og Niels Peter Fredslund.

Før Niels Peter var økonomichef hos Søfartsstyrelsen har han arbejdet i blandt andet Statsministeriet og Finansministeriet. Niels Peter Fredslund er uddannet cand.scient.pol. og har desuden en bachelor i matematik og økonomi.

Øverst: Vicedirektør Niels Peter Fredslund. (Foto: Søfartsstyrelsen). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.